earthbreak_logo

Earthbreak

Earthbreak

60 procent af Danmarks samlede areal er landbrugsland. Landskabet er ændret og forarbejdet mere de sidste 250 år end de foregående 10.000. Det har haft indiskutable negative konsekvenser for vores biodiversitet, klima og havmiljø.

I earthbreak opkøbes konventionelt landbrug for at give jorden og naturen en pause og genskabe noget af den mangfoldighed, der engang var. Samtidig understøttes ildsjæle, der leder efter nye metoder til at reformere vores landbrugssystem.

Hestruplund

” … heste, grise, køer og får, hører til min bondegård” skrev tekstforfatter Margrethe Marstrand i 1955. Og det kan hun have ret i. For dyrene spiller en vigtig rolle i naturens økosystem.

På Hestruplund i Odsherred er der dyrket kødkvæg i årtier. Nu tager vi de 104 hektar ud af drift for at genskabe områdets sande natur med hjælp fra netop de store kreaturer.

Kornerup Mølle

Langs Skjoldungestien, i udkanten af den hyggelige landsby Kornerup nær Roskilde, finder du den gamle Kornerup Mølle i naturskønne omgivelser.

I disse boringsnære beskyttelsesområder har jorden været dyrket konventionelt i årtier. Nu skal jorden have en pause.

Vi glæder os til at følge etableringen af ny skov og biodiversitetsprojekter, samt nyde høsten fra det regenerative landbrug med møllens nye beboere.

Langelandsgaard

Tæt på det fredede naturområde Heatherhill, ved Rågeleje i Nordsjælland, opstod der pludselig en mulighed for at erhverve 215 hektar sammenhængende jord.

I området finder man allerede lidt mose, lidt skov og enge med græs - men også 155 konventionelt dyrket landbrug som nu skal bruges til noget meget bedre.

Runegaarden

I den nordlige del af Hornsherred ligger Runegaarden med sine jorder ned til Isefjorden.

Jordens ringe bonitet giver optimale vilkår for et skabe et større sammenhængende område med høj biodiversitet.

En gave til naturen – og til den næste generation på Baunehøj Efterskole.

Ryttergården

Efter flere ture rundt i det danske land, satte vi det første beskedne flag i den jyske muld, eller rettere sagt i den jyske hede. Kærligheden faldt på området Vrads Sande, ved den lille landsby Vrads, i Søhøjlandet nær Silkeborg.

Vi skal have “Mere, Bedre og Større Natur i Danmark” siger eksperterne og earthbreak vil selvfølgelig gerne hjælpe til.

Nu forbindes Vrads Sande mod vest med Bøgelund Banke mod øst i det der kaldes Skovlandet.

Om

change Ventures, earthbreak og seabreak er etableret for at skabe positiv indflydelse mod en mere bæredygtig fremtid.

Initiativerne er grundlagt og administreret af Camilla Voigt Zacho og Jacob Jelsing som spin-offs fra ZJ Group.

Værdier

De personlige valg er altafgørende for vores fremtid.

Teknologiske udviklinger og politiske tiltag kan ikke stå alene. Det handler om at tage personligt ansvar.

Vi skal moderere vores adfærd og udvise mådehold.

Vi skal efterleve vores værdier.

Kontakt

Har du en god idé eller spørgsmål, hører vi gerne fra dig.

Skriv til Drifts- og Naturforvalter Martin Skipper på

info@earthbreak.dk